On fire (or not)

d974bf71-32cb-41f3-b17b-e4b700242af4 Denne slutdato for november måned tyvesytten, tastede jeg, den ultimative Google-bruger, ‘Tinder’ ind i søgefeltet, udelukkende af uskyldig nysgerrighed. Og angiveligt mener det engelsktalende godtfolk, at tinder er synonym for tørt, letantændeligt materiale. I shit you not. Stort tillykke til grundlæggeren bag Tinder, for et opfindsomt navn, der sågar stemmer overens med singlernes anvendelse af datingapplikationen. Lad os så oversætte ordet, ‘matches’, til den danske version, og derved opdage resultatet; tændstikker. Interessant sammenkobling. Jeg blev bestemt også en slags multiple-brandstifter. Guilty as charged. Men sådan er den barske sandhed. I dette ravruskende overflade-samfund er vi, homo sapiens, hverken indstillet på vedvarende gløder eller at give den nye flamme, en oprigtig mulighed for at sætte liv i bålet. Hvorfor egentlig også varme sig ved eet bål, når der er flere tændstikker i æsken? Jeg er, almindeligvis, tilhænger af bål, og troede derfor mit ønske var at optænde netop sådan et, påny. Dog har tidligere erfaringer sat en (om man vil) frygt i underbevidstheden, eftersom det relationelle i mit seneste forhold, havde lighedstegn med ‘dødeligt brændstof’. Kære hr. X og jeg, havde ikke nok kærlighed til gløderne efter flammehavet, hvorfor benzin hældtes på vores bål. Enhver ved, at en sådan handling - i overført betydning - blot opflammer en, i forvejen, anspændt situation. Jeg fik andengradsforbrændninger, og sidenhen blev Tinder mit materiale til at påsætte bittesmå brande, der let kunne slukkes igen. Ikke flere bål. Sandt at sige, tiltrækkes jeg primært af ligesindede brandstiftere, med brændmærker. Vice versa. Ingen tør at sætte sin lid til, at en enkelt tændstik kan sørge for et slidstærkt bål, hvilket skyldes tidligere brandfarlige oplevelser, og alt for letantændelige materialer. Hvad tændes nemt, slukkes hurtigt. Tinder. Nu har jeg slettet lortet. Farvel, matches. You can’t light my fire.XO