Græsenke, udfordringsloge og iværksætterdrømme


img_0665 I morges trodsede jeg dårligdom, (læs her) for at følge kæresten til toget. Jeg er hermed græsenke indtil søndag, den syvogtyvende november tyveseksten, idet min flotte mand og en af hans herlige kammerater, holder velfortjent ferie i Indien. Begge knokler gevaldigt med deres respektive jobs, hvorfor afslapning under varmere himmelstrøg, i den grad er tiltrængt. Nøjagtigt 08:19 sendte jeg ham afsted, efter uddeling af mange lange knus, kærlige kys og et enkelt klap i måsen. Gensynet er jo (heldigvis) lige om straks, og da savn gavner forhold, lyder vores aftale på moderat kontakt. Hænder nemlig, at adskillelse glider over i daglige dialoger via virtuelle kontaktflader, så forskellen på hverdag og ferie kan blive vanskelig at spotte. Af den årsag vil jeg glæde mig til at høre om deres Indien-eventyr om ni dage, i stedet for tusinde spoileralots undervejs. I min optik, er der stor værdig i fortællinger ansigt til ansigt, med charmen ved de gestikulerende fagter, mimiken og stemmeføringen. Specielt, når det gælder min kæreste, hvis smilehuller i sig selv er ren lækkerhed. Imens, herhjemme i Danmark, vil jeg først og fremmest bekæmpe denne djævelske influenza - i jævn fart. Dernæst rettes mit fokus mod iværksætterdrømmen, som dybest set allerede er sat i værk. Og min partner in workprocess, Lisa, mødte jeg i sommeren tyveelleve. Vi var begge deltagere til fødselsdagsfest hos en fælles veninde i Odense. Kemien opstod straks, formentligt grundet ensartet humor, livssyn og drømme. Hvad endnu bedre er, voksede venskabet stødt de seneste fem år, selvom afstanden i en periode, indebar togture på op til to timer. Ruten fra Odense til Holte. Indtil jeg foretog et øhop (flytning) til København sidste år, og det naturligt er blevet lettere at ses hyppigt. Både Lisa og undertegnede er pjattet med at udfordre det, der ikke er nemmest, hvilket vi tænkte ville være sjovt at gøre i hinandens selsskab. Endte ud i en tomandsloge, bestående af den éne regel; at imødekomme frygten. Logens jomfrutur startede derfor en fredag eftermiddag i juni måned dette år, i Blocs & Walls. Vi udfordrede højdeskrækken ved hjælp af klatring. Helt ideelt for mit daværende, meget stressramte habitus, at kunne føle en sejr. Adrenalinen pumpede, gejsten var enorm og oplevelsen virkeligt fed. Mens jeg klatrede op ad den elleve meter høje væg, virkede det som starten til et nyt kapitel. Tusind tak, Lisa, for skønne dig og den dag. Den allerstørste udfordring vi skal til at bestige, er iværksætteriet. Drømmene er store, ideerne mangfoldige og målet, det når vi. På sigt. Måske løftes sløret for flere af vores udfordringer og irværksætterplaner. XO