A little bird named Enza...

img_2870

I know a little bird named Enza. What an anoying fellow. But this tuesday I opened my window and in flew Enza... Nærer ingen ornitologisk interesse, derimod er jeg ramt af 'in flew enza'. To en halv dag med sløjere end sløjhed. Grumme bakterier, der sidder i næsen, halsen - af ukendte årsager - også i maven. I gu' ved hvor lang tid, præsterede jeg ellers at undvige den der 'for real influenza'. Bevares, forkølelse berøres jeg af på årlig basis uden decideret at være sengeliggende, men i disse vinterlige dage må jeg ty til sengen, sofaen og den varme dyne. Kva min nuværende status som dagpengemodtager, og deraf ingen arbejdsmæssige forpligtelser, er samvittigheden anderledes. Jeg skal ikke stå til regnskab over for en ledelse, kollegaer or what so ever. Den ellers normalt dårlige fornemmelse af at indmelde sygdom, er ikkeeksisterende, følelsen befriende og et nyt knowhow i det voksne arbejdsliv. Slut med dårlig samvittighed. Ja, sgu! Okay okay, jeg kan alligevel ikke helt stå som kampfører i krigen mod Mister Guilty. For minsandten om ikke jeg har haft skyldfølelse over at melde fra, til at skulle svinge mormorarmene ved mine venners flytning dags dato. Jeg havde reelt glædet mig, men i løbet af dagens timer, måtte jeg indse, at kadaveret er tæt på ubrugeligt. Og helbredet skal satme være førsteprioritet - den lektion skal jeg dælmdytme have lært - i takt med, at selvværdet får sin rette tilbagekomst. Punktum. Generelt har tyveseksten bestemt også været et år, hvor jeg har ageret magnet for diverse virusser og vil bide spids på, at der er en sammenhæng med stresstilstanden. Egentlig er stressen endeligt ved at forlade mig efter vores vilde tandemspring sammen (Læs mere her), så tænker denne influenza er de sidste kamptrækninger, inden det udfordrede immunforsvar igen er stærkt. Jeg tror på det. Udover den nyerhvervet knowhow, selvbevidste tanker og et retrospektivt sygdomstjek, har computeren varmet mine lår, mens jeg i rastløshed, fordrev tiden rationelt med at forfatte en jobansøgning. Jeg søger en stilling som børnesagsbehandler i en nærliggende kommune, hvilket er en stor bedrift for mit vedkommende og det gør mig stolt. Ansøgningen er sådan set også denne torsdags mest spændende foretagende, midt imellem næsepudsen, tedrikken, søvnen, hosten, selvmedlidenhed og trætheden. Godnat herfra. XO