Silver lining

Selv en kaktus kan have behov for ekstra omsorg


image

Vores kaktus, Herman, hænger skarpt til højre. Sagen er den, at det har stået på i en måned nu og bekymringen eksisterer. Min betænksomme kæreste har sørget for, at Herman får støtte og opbakning. Via den knap-så-billige urtepotte fra Ferm Living plus et par bøger med passende vidde. Pyt med tanken om, at urtepotten var ment til andet forbrug. Vi har alligevel ikke særligt (læs: ingen) grønne fingre, hvorfor planterne smuldrer fra os eller ædes op af lus. I min optik er det en meget sød gestus. Hyggelige Herman er trods alt også omtrent femten til tyve år gammel og i lang tid har han kæmpet om kamp med solen for at finde sin (rette) position. Well! Billedet fortæller sit. Det tog overhånd, for nu er Herman ved siden af sig selv, tæt på at vælte. Ideelt set skulle han jo stå lige, for at kunne gentage kampen mod solens styrke. Tålmodighed, støtte, omsorg og vand er de eneste virkemidler.

Eksakt samme midler jeg havde og har behov som stressramt frøken. Okay, mest omsorgen og støtten. Boy oh boy! I kan bide spids på, at jeg modtager det fra alle i min omgangskreds. Specielt kæresten, der naturligt er tættest på mig qua det faktum, at vi er roomies. I hele stressforløbet har jeg følt mig forstået, hørt og elsket. Tre essentielle elementer.

Stressramte har udelukkende behov for tålmodighed, kærlighed, forståelse og omsorg i usigelige mængder. Hold helt tilbage med pegende fingre om, hvad vedkommende kunne have gjort i situationen. Ingen kan nogensinde sætte sig i en andens sted, og derfor er de ovennævnte redskaber de ultimative bedst anvendelige som pårørende til den, der er ramt af stress. Ligeså vel skal de velmenende råd være gennemtænkte og ikke spredes som konfetti, for stressforløb er individuelle og yderst sjældent ensformige, så kun den enkelte ved, hvad der føles rigtigt.

Tid og ro klarer femogfirs procent af helingsprocessen. Ekstra meget omsorg er alfa omega for det resterende.

XO

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Silver lining