Ramt af stress

Ramt af stress

Jeg kan i sandheden nok klassificeres til at have perfektionistiske træk. Ligesom jeg i flinkeskolen ville score et solidt tolvtal i pligtopfyldenhed. Netop af de årsager, bremsede jeg ikke op og ingen stoppede mig. Først da stress nåede at blive min trofaste tandemspartner i et stort udspring. 

Efter en kort introduktion indså jeg, at min nye tandemspartner ikke skræmmes særlig let. I opflyvningen inviterede selvsamme andre gæster med sig under faldskærmen; lav selvfølelse, kontroltab, jalousi, tristhed, irrationale, hukommelsesbrist, asociale, hjertebanken, koncentrationsbesvær og søvnløshed. Alle var del af en skummel plan om ét stort fællesspring. De skubbede konstant på og forvrængede min realitet.

Alt imens var tålmodigheden og accepten rene kujoner, som udeblev fra at springe med.

Ærligt fløj vi alt for højt, og derfor blev udspringet, med min tandemspartner på ryggen, flere kilometer for langt. Bunden rammer jeg ikke, selvom det frie fald har føltes uendeligt dybt. Skyldes, at jeg har trukket i faldskærmen ved at gribe løsningen. Jeg sagde stop. Nu kan jeg svæve i luften efter en temmelig svær beslutning og vente på at blive klar til at lande. Samtidig klapper jeg mig selv på skulderen. Et klap, der rammer min tandemspartner, stress, lige i smasken.

Ovenstående er et uddrag fra det skriv jeg påtænkte at sende til Dagbladet Information, for at deltage i en kronikkonkurrence. Deadline nåede at blive overskredet i takt med, at mit mod forsvandt. Stress er et tabu for mig. Jeg bryder det nu.

Hej, mit navn er Anita og jeg er ramt af stress.

Stressindlæg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ramt af stress