Selv en kaktus kan have behov for ekstra omsorg

Pinky og så Brain Brain Brain

image

For tiden fungerer jeg på nogenlunde niveau som den debile laboratoriemus, Pinky. Selv efter utallige prøvelser, formår jeg ikke som Brain at pumpe derudaf med mindre geniale planer om at overtage styringen. Jeg har ikke andre måder at forklare på, hvordan lack of control føles, formentlig fordi jeg ikke forstår fuldkommen, hvad der sker. Erfaringsmæssigt ved jeg derimod, at humor er et storartet remedie til at skabe forståelse.

I barndommen så jeg tre-fem håndfulde afsnit om de to gensplejsede mus i tegneserien, der havde en svært forglemmelig intro. Jeg morede mig kongeligt over venskabets udfoldelser, mellem de to yderst forskellige laboratoriemus, i deres mislykkede forsøg på at erobre verden. Not so clever – Pinky og bistre Brain. Syvoghalvfems procent af tiden aner Pinky ikke, hvad han egentligt foretager sig, og Brain er som den dominerende satan, god til at varetage kontrollen. Men ifølge Wikipedia, opstås en 360 grader vending i et af de afsnit, som foregår i junglen. Rollerne ombyttes, idet Pinky bliver leder for Brain og senere udnævnes til præsident. What a twist.

Jeg er klar over, at min intelligens er velbevaret og hjernen blot hviler sig efter at have været overbelastet i alt for lang tid. Ændrer bare ikke på de gentagne skræmmende oplevelser af at have mistet kontrol over egne tanker og funktioner. Jeg har stor ubehag ved den svækkede hukommelse, de dystre tanker, ordombytninger, det svingende humør i alle retninger, irrationalen, forståelsesbesværet og følelsen af, at hjernen ikke har forbindelse til resten af mit korpus. Større er skuffelsen over, at min hjerne ikke er helet på nuværende tidspunkt, efter tre en halv måned med hvile. Jeg er i bedring og alligevel ikke.

Imens min hjerne oplader, må jeg lære at acceptere den midlertidige rolle som Pinky. Indtil jeg igen kan tage styringen fra Brain.

XO

2 kommentarer

  • Vеry rapіdly ths web page will be famopus among all blog
    visitors, due to it’s good content

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Some genuinely nice and useful info on this web site, too I
    think the style and design holds fantastic features.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Selv en kaktus kan have behov for ekstra omsorg