On fire (or not)

d974bf71-32cb-41f3-b17b-e4b700242af4

Denne slutdato for november måned tyvesytten, tastede jeg, den ultimative Google-bruger, ‘Tinder’ ind i søgefeltet, udelukkende af uskyldig nysgerrighed. Og angiveligt mener det engelsktalende godtfolk, at tinder er synonym for tørt, letantændeligt materiale. I shit you not.

Stort tillykke til grundlæggeren bag Tinder, for et opfindsomt navn, der sågar stemmer overens med singlernes anvendelse af datingapplikationen. Lad os så oversætte ordet, ‘matches’, til den danske version, og derved opdage resultatet; tændstikker. Interessant sammenkobling.

Jeg blev bestemt også en slags multiple-brandstifter. Guilty as charged.

Men sådan er den barske sandhed. I dette ravruskende overflade-samfund er vi, homo sapiens, hverken indstillet på vedvarende gløder eller at give den nye flamme, en oprigtig mulighed for at sætte liv i bålet.

Hvorfor egentlig også varme sig ved eet bål, når der er flere tændstikker i æsken?

Jeg er, almindeligvis, tilhænger af bål, og troede derfor mit ønske var at optænde netop sådan et, påny. Dog har tidligere erfaringer sat en (om man vil) frygt i underbevidstheden, eftersom det relationelle i mit seneste forhold, havde lighedstegn med ‘dødeligt brændstof’. Kære hr. X og jeg, havde ikke nok kærlighed til gløderne efter flammehavet, hvorfor benzin hældtes på vores bål. Enhver ved, at en sådan handling – i overført betydning – blot opflammer en, i forvejen, anspændt situation. Jeg fik andengradsforbrændninger, og sidenhen blev Tinder mit materiale til at påsætte bittesmå brande, der let kunne slukkes igen. Ikke flere bål.

Sandt at sige, tiltrækkes jeg primært af ligesindede brandstiftere, med brændmærker. Vice versa. Ingen tør at sætte sin lid til, at en enkelt tændstik kan sørge for et slidstærkt bål, hvilket skyldes tidligere brandfarlige oplevelser, og alt for letantændelige materialer.

Hvad tændes nemt, slukkes hurtigt. Tinder. Nu har jeg slettet lortet.

Farvel, matches. You can’t light my fire.XO

Hasta la vista!

601437ba-5ddf-4a95-b9c6-c78b12bc657e

Jeg er skabsArnold. Hvor andre, i al hemmelighed, beundrer de royale, har jeg det sådan med Schwarznegger. Alright, muligvis er jeg også farvet af to års ansættelse i Odense Body Building Center, hvor Arnie tilbedes, som kun en Guru kan blive det.

Anyway. Den mand rammer min hitrate, med sin østrigsk-amerikanske accent, den stenhårde mimik og et vindende smil, efter at have udtalt sig mere eller mindre skarpsindigt. Orh ja, ej at forglemme de badass muskler, ligeså spændstige a la den alt for senede mørbradbøf. Arnie formår derfor at give ordet, ‘robust’, substans – altså i den fysiske forstand.

Spurgte du mig, er netop gradbøjningen af ‘robust’, udelukkende anvendelig ved beskrivelser af kropslige udfoldelser. Jeg tænker, at robusthed får en farlig betydning, når det omhandler psykens abstrakthed. Og alligevel smides der rundt med ‘psykisk robusthed’, som var det peberkorn på en spejlægsmad.

I visse henseender giver det dog mening – eksempelvis i statusrapporter fra psykiatrien, hvis en patients psykiske tilstand skal forklares, for at fremfinde den rette behandlingsform. Patienten fremstår psykisk robust, og der vurderes, at vedkommende vil kunne opnå progression af et kognitivt terapiforløb. 

Men i stillingsopslag. Come on! Det er så uhåndgribeligt at forvente en ny medarbejder, skal være psykisk robust, og derved forsøger ledelsen vel egentligt bare at fraskrive sig ansvaret?

Ordet er misbrugt og sætter et forøget pres på de enkelte individer. Hvornår blev det et mål at forme cyborgs, der skal klare alt?

Hasta la vista, psykisk robusthed.

XO